Folkeskolen

IT virker ikke

2016-03-29_0918

»Der mangler forståelse for, hvad it er for en størrelse. Man bliver nødt til at gå til it med den forudsætning, at det ikke virker. Det er en illusion at tro på, at skolerne nogensinde får it-systemer, der fungerer perfekt«, siger cand.pæd. Simon Skov Fougt.

»Derfor er det en faglig kernekompetence at kunne problemløse og procesmanøvrere, for når man bruger it i sin undervisning, medfører det en eller anden grad af kaos«.

Fra folkeskolen.dk

Kan det virkelig passe, at man som underviser skal forvente, at IT ikke virker?

Hvad synes du?

Skolemessen

Den 13. og 14. april 2016 er der atter Skolemesse i Aarhus – og igen i år er det hele gratis. Messen finder sted i Scandinavian Congress Center få minutters gang fra banegården. Her finder du inspiration til din undervisning og overblik over, hvad der rører sig i dine fag.

Kilde: emu.dk

Her finder du Skolemessens hjemmeside.

FABLAB@school

Fra http://fablabatschool.dk

FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Bilkstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.

I marts 2013 tog Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne, Vejle Kommune, initiativ til at etablere FabLab@SCHOOLdk-samarbejdet i Danmark. Projektet falder godt i tråd med det fokus, de to parter havde dels på børn, læring og teknologi og på børn som designpartnere. Og Paulo Blikstein var interesseret i at oprette et dansk partnerprojekt på grund af den tværfaglige forskningstilgang med samarbejde mellem forskere inden for læring, design og teknologi.

Netop nu er FabLab Aarhus åbnet. Læs mere på Facebook.

CFU for lærerstuderende

01 Veje

CFU har fået ny hjemmeside for lærerstuderende. Klik her.

Her kan du blandt andet finde:

  • mitCFU, der er den fælles digitale platform for alle Centre for Undervisningsmidler i Danmark. Her kan du blandt andet danne dig et overblik over hvilke lærermidler. der findes til dine fag.
  • Søg i samlingerne
  • Gem og del søgninger (med medstuderende eller kolleger)
  • Læs e-bøger i klassen, adgang til e-bogstitler
  • Stream film og tv
  • Pædagogiske vejledninger

Kinect

kinect

VIA Center For Undervisningsmidler tilbyder de studerende og deres undervisere i Aarhus på Campus Aarhus C at låne en Kinect i undervisningsøjemed:

Kinect kan anvendes i forbindelse med programmer skrevet i programmeringssproget SCRATCH, der anvendes på mange skoler i hele verden. SCRATCH er udviklet specielt til børn, og det er særdeles nemt at lave mindre programmer, der kan styres via Kinect. Den pædagogiske vejledning giver anvisning på hvordan man kommer i gang med SCRATCH og Kinect, og giver forslag til mindre programmer, som elever i grundskolen er i stand til at udarbejde efter en kort introduktion til SCRATCH.

Kinect for Windows er et avanceret kamera (bevægelsessensor), der kan kobles til en Windows-computer via USB. Der findes flere kommercielle programmer (primært spil) på markedet, der kan anvende Kinect. Specielt til Windows 8 findes der en lang række apps, der sætter brugeren i stand til at styre programafvikling ved at bevæge sig foran kameraet

Er du nysgerrig, kan du læse mere her.